DIVING EXPERIENCE  UNION LIDO

Diving Center Union Lido er et dykkercenter, der kan tilbyde dykning af forskellig sværhedsgrad i skibsvrag og i klippeformationerne "le Tegnue", som er ægte oaser af biologisk diversitet. Der arrangeres kurser på forskellige niveauer til opnåelse af PADI-certifikat. Diving Center ligger tæt på Acqua Park Mare og Amfiteatret.

“TEGNUE”
’Den nedsunkne skat i Venedig-bugten’

Adriaterhavet er et helt specielt hav, hvor oceanografi, biologi og geologi har en synergieffekt, som skaber et miljø, der er svært at finde andre steder, og som i bugten i Venedig er særligt komplekst. 
Det er slutningen af et langt bassin, der har de fleste flodudløb fra Middelhavet, hvor tidevandet når højest op trods den meget begrænsede dybde – 40 meter langs kysten ved Istrien og helt op til 50 meter i Venedig lagunen. 

Vandet cirkulerer mod urets retning, og det bringer det klare og saltholdige vand fra Middelhavet op langs kysten i Albanien og ex-Jugoslavien til Istrien, hvor det begynder at opsamle de udledte næringsstoffer. Her finder planktonen næring i rigelige mængder til at kunne blomstre, og fra Trieste mod Venedig og længere syd på giver det gode betingelser for store formeringer af skaldyr i et rigt vand, der dog er mindre transparent. 

Her skal man huske på, at det uklare vand langs kysterne primært skyldes de store mængder plankton på grund af næringsstofferne fra floderne. Moder Natur har også skænket "TEGNUE" klippeformationerne til Venedig-bugten. Det er særlige klippesten, der er blevet dannet i nyere tid, primært på grund af gasudledninger, der har medført en cementering af aflejringer på havbunden. 

Disse formationer kaldes af fiskerne “tegnue”, fordi de greb fat i fiskegarnet og ødelagde det. De ligger spredt rundt i nærheden af turistbadestederne, hvor det rige dyre- og planteliv, farverne og skønheden nemt kan få én til at glemme, at man ikke er i det Røde Hav, eller på en af de mange, fantastiske klipperev i de tropiske have rundt i verden. 

De store mængder plankton i vandet, deres iltning og manglen på sedimentering har øget formationen af en lang række indlejrings- og konstruktionsorganismer, der har medført dannelsen af rigtige reefs, der er helt op til en meter højre. Vandstrømmen og bølgerne – der kan løfte og flytte bundaflejringerne til dybderne i Venedig-bugten – holder klipperne "rene", idet de fjerner eventuelle planteaffald. 

Klipperne skaber det ideelle miljø for formeringen af utallige fiskearter. På størstedelen af klipperne findes de frodigste biocønoser, hvor drivorganismerne er indlejrede alger og sjældne koraller.
Tegnue-klippestenene har altid været sted for en stor mængde klippefisk og skaldyr, såsom krabber og især hummere. 

Lyset fra en undervandslygte hjælper os med – også om dagen – at opleve en verden af farver, der er svært at finde andre steder. Hver enkelte sten kan tilbyde et hav af liv og farver, og klippekløfterne huser store hummere, der gemmer sig i fiskeyngel for at søge beskyttelse. 

Den geografiske placering af tegnue-klippestenene og den udprægede forskelligartethed i vandet, der omslutter dem (dybde, lys, suspensionsmateriale osv.) giver variationer i populationerne mellem de forskellige tegnue.

Skibsvrag
På strækningen langs Cavallino-halvøen kan man besøge utallige gamle skibsvrag. Her er nogle eksempler på de skibsvrag, man kan opleve: 

“Vila” handelsskib, der sank i 1935
“Wrmak” handelsskib, der sank i 1961
“ 5 PN” torpedoskib, der sank i 1915
“Sella” torpedojager, der sank i 1943
“88 S” torpedoskib, der sank i 1915
“Sassi” pram, der sank i 1966
“Nivia” motorpram, der sank i 1995
“Amalfi” slagkrydser, der sank i 1915

Dykkerturene starter fra stranden i en gummibåd udstyret til hurtigt at nå frem til de mest interessante steder og dybder.
Dykkerturene arrangeres dagligt alt efter vejr- og havforhold og typen af erhvervet certifikat.

Priseksempler (2012):
Enkelt dyk indenfor 12 mil (inkl. ilt og bly): € 37,00
To efter hinanden følgende dyk indenfor 12 mil (inkl. ilt og bly): € 60,00
To efter hinanden følgende dyk udenfor 12 mil (inkl. ilt og bly): € 70,00
”Pakke” med 5 dyk indenfor en uge (inkl. ilt og bly): € 160,00
Leje af komplet udstyr (uden computer): € 20,00
Leje af  enkelt dele: € 8,00
Enkeltundervisning: € 35,00

Kurser: PADI OWD (Open Water diver): € 310 – € 350 (inkl. Padi kit)
              PADI ADVANCED OWD: € 330,00
              PADI  RESCUE DIVER: € 350,00
              PADI  DIVE MASTER: € 650,00

Vil du tage et PADI certifikat? 
Er I en helt gruppe? Vil du have mere end én dykning? 

Kontakt vores booking center for at få hele vores program, eventuelt også med overnatning på vores Hotel Union Lido eller Resort Union Lido.

 

 

‹ credits ›