Katia Marinello, designer, som har forstand på mode. Træd blot ind i hendes butik og gør dig klar til en verden, hvor du naturligvis finder en elegant stil. Du kan helt spontant lade hende give råd, fordi Katia kan kaste ét blik og finde din bedste stil. Det handler ikke kun om outfit, men mere end det; noget som er lige dig. Hvert år er modeopvisningerne en sand event, hvor modeopvisninger, dans, folklore, elegance og smag kombineres helt ekstraordinært.

 

Jeg forestiller mig, at du allerede som lille lavede modeopvisninger med Barbie, ikke sandt?

 

Ja, også det. Tænk, at allerede da jeg var halvandet år, plagede jeg, når jeg så noget pænt tøj, og så græd jeg, fordi jeg ville have det tøj. Min bedstemor var god til at sy, og hun ledte så efter lignende stoffer, og så blev jeg glad. Det var den bedste gave, jeg kunne få. Nogle år senere sagde jeg allerede til min mor: <den nederdel eller bluse klæder dig ikke… og jeg ville kun klæde mig på med undertøj, der matchede>.

 

Du havde en lille designer i maven, men hvordan tog det fart? Fortæl din historie.

 

Jeg er uddannet landmåler og studeret arkitektur i Venedig, men min passion er teater og scenografi. For at gå i dybden med det tog jeg til Rom for at studere på Accademia di Mario Riva, og der blev jeg en slags konsulent, fordi de overlod det til mig at træffe valg omkring teaterkostumer. Det var kærlighed, der fik mig til at vende hjem igen. Jeg blev gift, men jeg forlod aldrig teaterverdenen. Kort fortalt, blev jeg kendt, jeg var stylist på en reklame, mens venner og familie kom til mig, når de skulle vælge ”udseende”. Så jeg besluttede at åbne en butik. Og langsomt begyndte jeg at fremstille mine egne designs. Jeg fandt en skomager, som fremstillede smykkebelagte sko med Swarovski-karat til mig – smykkesten pålagt én for én. Det blev en stor succes, og de blev solgt i hele Italien. Jeg havde to agenter. I mellemtiden blev jeg stadig kontaktet til jobs som konsulent til reklamer.  Det hele startede sådan, med passion.

 

Hvordan havnede du her på Union Lido?

 

Det var min fars skyld, og her skal jeg lige nævne Ferdinando Marinello, som virkelig gjorde det hele meget indbydende. For mange år siden, da turisterne kom på camping i iglo-telt, arbejdede min far som bager og leverede brød på cykel, mens Giovanni Cattel bragte ost ud. De talte med turisterne, og om aftenen besluttede de at arrangere noget underholdning. Min far ringede til en ven, der spillede harmonika. Aftenerne blev kort sagt uforglemmelige, og folk spurgte, om der også var et sted, hvor man kunne smage på lokale produkter. Min far bad derfor min mor om at tilberede panerede sardiner med kartofler og en forret baseret på fisk til en gruppe på 5 personer. De fem gæster blev til ti, og ti blev til tyve, og i 1960 tilberedte min far 1200 retter hver aften. Det var min mor, der lavede maden, sammen med hendes fire søstre og mine bedsteforældre.

Og så var der Fernando Marinello-stilen, hvor man ikke fik den klassiske regning efter maden, men han satte sig ned og gav en flaske og sludrede med alle. Nogle sad endda en time og ventede på regningen for at kunne sludre med ham. Han havde restauranten i Cà Ballarin i 25 år, indtil dottoressa Macola spurgte, om han ville styre den, som stadig i dag hedder ’La Fattoria’ i Sporting Center.  Han trak sig tilbage i 1989 af helbredsmæssige årsager. Hans øgenavn var: ”turisternes ven”. Han blev formand for stedet ’pro loco’, assessor, og han blev nævnt i skrivelser og bøger om Cavallino, som en mand, der kunne skabe en stil til at modtage gæster.

 

Lad os tale om dig. Hvordan har vejen fra restaurant til mode været?

 

Jeg samarbejdede med min far og om dagen arbejdede jeg som tjener og om aftenen studerede jeg og dedikerede mig til teaterverdenen. Jeg tegnede og designede tøj for nogle virksomheder, men jeg ville hellere arbejde selvstændigt. Der var en lille butik på Union, og den tog jeg. Selvfølgelig, eftersom jeg var ’datter af Fernando’ gjorde det hele nemmere. Folk kom og besøgte mig, og med tiden lærte jeg mig selv at kende og fik selvtillid, også hvad angår min smag inden for mode.  Jeg har lært af min far, at man skal se turister som venner. Jeg udarbejder ikke outfit til kunder, men jeg giver råd til venner, jeg forsøger at hjælpe dem med at føle sig godt tilpas og finde en personlig stil. Det er min tilfredsstillelse i mit arbejde.

 

Fortæl om dine modeopvisninger, som virkelig er store events…

 

Jeg har forsøgt at give liv, sammen med Union Lido, til et format, som ikke er den klassiske modeopvisning. Folk er på ferie, og de har behov for at se noget nyt, der begejstrer dem. For eksempel kontakter jeg en dansetrup, der nu er på turné i Jerusalem og skal til Dallas…

 

Hvor mange outfit forbereder du?

 

Ca. hundrede, og alle skal fortolkes og skabe den rette atmosfære og gøres ’storslået’.

 

Hvor mange tøjmærker har du i din butik?

 

Kun til strandtøj, ca. 40. Jeg leder hele tiden, fordi jeg har et internationalt klientel, og derfor skal jeg være innovativ og tilbyde noget andet og et stort udvalg, hvad angår stil og behov.

Jeg har mænd, der netop kommer til mig for at spørge til råds om sommertøj i foråret og vintertøj i september.

 

Den største tilfredsstillelse?

 

De mails, hvor folk takker mig for venligheden og min professionalisme. Der er også dem, som om vinteren, måske fra Tyskland eller Danmark, spørger mig til råds om et særligt outfit til en særlig begivenhed…

‹ credits ›